Mallorca

- September 2005

 

I månederne august og september 2005 var vi boligløse, da vi havde solgt vores lejlighed i Næstved pr. 1. august 05, og først fik nøglen til vores hus i Greve 1. oktober 05. I de mellemliggende måneder boede vi hos Óda & Eigil, men mest hos Søren & Karin i Haslev. Vores møbler blev opmagasineret hos begge sæt forældre, hvor de stod alle vegne - selv i stuen! Men det var dejligt at få den hjælp vi behøvede hos vores nærmeste.. man må sige de ofrede sig for os!

De to måneder brugte vi på at besøge en masse venner, få spillet en masse golf og slappe af.. forberede os på al det arbejde der lå foran os med huset i Greve. Vi fandt også på at tage et smut til Mallorca i september.. og det skulle vise sig at være en stor oplevelse for os begge!

 

Rejsedagen var søndag den 11. september... - alt gik nu fint alligevel. Vi to toget fra Haslev station ind til lufthavnen og alt gik efter planen.

Jeg (Jette) vidste slet ikke hvor god en ferie det skulle ende med at blive....

 

Da vi ankom til byen Palma de Mallorca blev vi slået af en mur af varme - i hvert fald i forhold til det allerede efterårs-agtige vejr vi havde i Danmark.. Vi skulle lige vende os til det, men det er jo ikke svært når det går den vej!

 

 

Vi besluttede os for at tage en taxa til hotellet, da vi ikke magtede at undersøge hvilke bus vi evt. kunne tage... og hvor dyrt kunne det da også være.. joo... det er lige så dyrt som i Danmark - de taxachauffører er jo ikke dumme ... men vi fandt jo hotellet nemt, hurtigt og behageligt.

 

Vi gik op for at se vores værelse og det var et pænt og rent værelse, med altan og et lille badeværelse med et lille vindue vendt imod lufthavnen.. så når vi stod i badet, kunne vi se (og høre!) det ene fly efter det andet lette og lande på Mallorca!  Det var en ret spøjs oplevelse!

Udsigten fra altanen var til de halv-øde halv-bebyggede områder inde i landet. Det bar tydelig præg af turisme, men det var nu også hvad vi havde forventet. Til den anden side kunne vi skimte vandet imellem de andre hoteller.

Dagen efter vi ankom gik vi en tur langs stranden hvor der lå mange butikker og restaurationer, som vi jo naturligvis måtte afprøve! Den første frokost stod på Paella i et lille hyggelig krog af det aktive strandmiljø. Her sad vi og nød maden, vejret og hinanden mens vi snakkede om de mange ting vi gerne ville nå at se på ferien. "Turen går til Mallorca" blev grundigt gennemlæst - den var alle pengene værd!

               

 

Efter endnu en slentretur langs stranden, besluttede vi os for at finde et sted at leje en bil til næste dag, så vi kunne nå at se en masse ting og natur rundt omkring på øen. Vi fandt en udlejer, som naturligvis holdt siesta.. ventetiden blev dog ikke spildt.. der lå en britisk pub ved siden af udlejningsbutikken, hvor vi fik en dejlig kold øl.

        

 

Side 2